Hej Alle
Jeg har samlet ti tegn på at du er afhængig af Facebook, lyder noget bekendt?
1. Du logger på Facebook mere end ti gange om dagen, så du er sikker på, at du ikke går glip af noget.
2. Når du tjekker din mail er det kun for at se om, der er nye notifikationer fra Facebook.
3. Når du er sammen med dine venner/veninder, så sidder I ofte med hver jeres computer, så I kan være på Facebook hele tiden.
4. Du har flere gange været på date med mennesker, du har mødt på Facebook.
5. Uden at du har tænkt over det, er de sidste par timer fløjet forbi, mens du har kigget på billeder af dine venner, deres venner og deres venners venner.
6. Du har købt en ALT for dyr mobil, fordi den har et fedt kamera indbygget, og det er vigtigt for dig, så du altid kan tage en masse billeder, når du er til fester, så dine Facebook-venner kan blive opdateret på dit festlige liv.
7. Fødselsdagshilsner klares uden porto og kuvert med en "happy birthday ballon" på Facebook.
8. I et desperat forsøg på at få flere venner end dine ekskærester, add'er du også din gamle skolelærer.
9. Du skriver en besked på din vens væg og opdager, at det også er dig, der har skrevet de sidste 20 beskeder.
10. Du er flere gange faldet i søvn med din computer på skødet.
Er du afhængig af Facebook? Hvis ja, af hvilke grunde?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar